Junglefeber

Der er varmt i junglen. Saa varmt, at naar jeg hviler mig i skyggen, pibler sveden frem paa panden, og efter mindre end 5 minutters gang har toersten meldt sig. Solcreme nytter ikke noget, for det er svedt af inden 10 minutter, og goer blot huden endnu mere fugtig og fedtet. I stedet er jeg blevet den heldige ejer af en groen boellehat! Solen er ubarmhjertig naar den skinner, men det goer den heldigvis ikke hele tiden, for nu begynder regntiden. Et regnskyl hjaelper ikke meget paa fugtigheden, der stadig er ulidelig hoej, men temperaturen falder, og vinden tager til. Naar det regner, stopper alt, for man kan ikke arbejde i regnen. I stedet er der tid til at ligge i haengekoejen og nyde udsigten fra platformen hvor jeg bor.

Jeg er rejst ud i junglen i Peru, hvor jeg i tre uger skal arbejde som frivillig paa en oekolgisk gaard. Det ligner dog ikke rigtig det, vi kender som en gaard i Danmark, da den bestaar af to overdaekkede platforme. Paa oeverste etage er stillet telte op samt to fantastiske haengekoejer, og underetagen er koekken og spiseplads. Den naermeste by ligger en god time herfra - foerst 30 minutters gang og derefter 40 minutter naar man bliver samlet op af den naeste bil. Her er hverken electricitet eller gas, saa al maden laves over et fint lille lerkomfur med braende. Vi spiser ris morgen, middag og aften. "Vi peruanere eeelsker ris" og "Uh, jeg kan slet ikke forestille mig en morgenmad uden ris" er blot nogle af de svar, jeg har faaet, naar jeg har kommenteret risen. En typisk peruansk junglemorgenmad er fx ris med kartofler og kaal. Og portionerne er indrettet efter en haardtarbejdende mand, saa jeg kaemper for at spise op. Sulten melder sig dog hurtigt igen, da ris ikke maetter saerlig laenge. Vi er loebet toer for sukker, som de ynder at putte i al drikkelse i rigelige maengder, og resten af forsyningerne er ogsaa ved at slippe op, saa i gaar spiste vi pasta med kartoffel og te uden sukker til aftensmad - et maaltid uden ris og sukker til aere for danskeren, som de sagde, og i morges var der en kvart avokado til hver. Det er lige foer jeg savner risen, og der skulle vist komme nye forsyninger i dag. Jeg har lovet at lave risengroed en dag, saa vi skal ogsaa have skaffet maelk.

Det er heldigvis ikke kun ris, der er masser af i junglen. Rundt paa grunden vokser bananer, citrusfrugter, mango, avocado og papaya i mange former. Og mindst en gang om dagen gaar vi paa jagt. Tanllelo er blevet min nye yndlingsfrugt. Det er en citrusfrugt som paa mange maader minder om appelsin, bare lidt soedere, og med meget mere saft. Det er en fantastisk forfriskning at skaere toppen af en tanllelo og saa suge frugten tom for saft - det smager bedre end renset vand, og der er mere af det. 
En aften blev der jaget mere end frugt, da der pludselig blev raabt "animal, animal!" fra udkanten af gaarden. Et pindsvin af en art havde taget en kylling, men den matte snart se sig selv som naeste offer i foedkaeden, da piggene trods alt ikke kunne modstaa et machetehug i nakken. Naeste dag var den paa frokostmenuen - koedet smagte udemaerket, men jeg holdt mig til kartoflerne.

Lige nu er det lavsaeson for arbejdet, der primaert ligger i hoesttiden fra april - august. Nu har vi i stedet luget kaffeplantagen med machete, og nu skal der goedes. Kaffemarkerne ligger paa meget stejle skraenter, saa det er haardt arbejde at kaempe sig baade op og ned, og palmer, nedfaldne grene og spindelvaev goer det ikke lettere. I gaar goedede jeg kaffestiklinger, hvilket er et noget mere finmotorisk, men ikke mindre udmattende arbejde. I jorden ved hver stikling skal der laves et hul hvorefter der puttes 5-10 goedningeperler i hullet, som saa lukkes til. Stiklingerne staar i bede med ca 13 paa den ene led og 60 paa den anden. Vi naede igennem 3 i gaar inden ryggene og knaeene beklagede sig for meget, saa nu mangler vi kun 26 bede...

Naar vi ikke arbejder, er der masser af tid til at lave ingenting, og jeg nyder udsigten fra haengekoejen meget. Der er ogsaa masser af tid til at oeve spansk, for jeg bor her sammen med 5 unge peruanske fyre, der holder ferie fra deres taxachauffoerjobs i en by et par timer herfra. Deres danske er snart bedre end deres engelske, og jeg faar virkelig oevet mit spanske. Det er superfedt, for de er rigtig soede og gode til at forklare, hvis jeg ikke lige forstaar foerste gang. Jeg faar stillet mange nysgerrige spoergsmaal om Danmark, og jeg tror snart jeg loeber toer for viden om mit eget land. Jeg faar ogsaa laert om nogle liv, der er meget forskellige fra det, jeg lever i Danmark, og det er rigtig fedt og spaendende.

Solen gaar ned kl 18.30 ca, og derefter bliver der meget moerkt. Aftensmaden (endnu en omgang ris med kartofler) indtages i skaeret fra stearinlys, og da det braendte ud, pandelamper. Uglerne tuder godnat, insekterne summer, og stjernerne blinker om kap med ildfluerne. Man gaar tidligt i seng i junglen, for alt i junglen bider eller stikker og vaerst efter moerkets frembrud. Dagen starter tilsvarende tidligt - kl. halv fem begynder solen og de morgenfriske at staa op, og kl. 5 er hele gruppen vaagen.

Saa blev der lige hentet bananer

En times gang fra gaarden kan man bade i vandfald! Ps, det er lyset der er daarligt, ikke mig der er tyk :p