Aarets hoejdepunkt for boernene i Intiwawa er kongressen i oktober. Det er den eneste gang boernene fra San Isidro, Salinas og Coporaque er samlet, og saa inkluderer det ogsaa aarets eneste tur til stranden!
Optakten til kongressen var dog naesten lidt for spaendende for alle os vesterlaendinge i volontoertruppen. Der er nemlig stor forskel paa, hvordan man forbereder ting, eller hvor forberedt man overhovedet behoever at vaere, i Peru og i, ja fx Danmark. Og sidste aar var bussen Arequipa-Camana brudt sammen baade paa ud- og hjemturen, turen blev forsinket 4 timer hver vej, og volontoererne maatte vente sammen med boerenene paa vejen og proeve at tage den naeste bus, der selvfoelgelig ikke kun var for dem, saa det var ikke alle boern, der kunne faa plads. I det foelgende kan I finde ud af, om I hoerer til danskerne eller peruanerne, naar det kommer til forberedelse.
Der var tilmeldt omkring 60 boern mellem 7 og 17 aar fra tre landsbyer til kongressen, der varer fra fredag aften til soendag eftermiddag. Vi skulle bruge busser fra Coporaque og Salinas til Arequipa, og herfra skulle vi sammen til Camana - en 3 timer lang bustur. Den sidste maaned op til kongressen har vi, ud over vores saedvanlige onsdagsmoede, ogssa haft en moede om mandagen for at planlaegge kongressen. Vi havde spurgt til bussen og til hvem der soergede for billetter gentagne gange, og der var altid et svar om, at "ja ja det skal I ikke bekymre jer om, jeg soerger for det". Men onsdagen inden var der hverken koebt billetter eller fundet et hostel til de ca 30 boern, der kom fra Coporaque og Salinas, som skulle overnatte i Arequipa soendag-mandag. Det var dog ikke noget, vi volontoerer behoevede at bekymre os om, for Edwin havde vaeret forbi stationen og soerget for, at billetterne var klar, Gonzalo (en volontoer) kunne blot hente dem naeste formiddag. Og angaaende sovepladserne, saa ville Rafa (en peruaner) finde det dagen efter.
Torsdag formiddag bruger Gonzalo saa mere end fire timer paa busstationen, fordi der ingen billetter er til bussen fra Coporaque. Og manden bag disken fortaeller ham, at han allerede har fortalt, til en anden fra organisationen, der kom tidligere paa morgenen, at der ingen billetter var. Den anden var Edwin, som saa altsaa ikke havde vaeret der dagen inden, som han havde sagt, men foerst torsdag morgen. Han ringer heller ikke til Gonzalo og fortaeller, at der ingen billetter er. Han ringer foerst engang efter middag og siger, at han er paa vej til Coporaque for at leje tre busser (hvilket organisationen paa ingen maade har raad til). Det bliver han dog talt fra, og Gonzalo ender med at finde billetter til en bus kl. 12.30 fra Chivay taet paa Coporaque, hvilket dog betyder, at boernene skal fritages for de sidste to timer af deres skoledag.
Da jeg kommer hjem torsdag eftermiddag, er der heller ikke fundet et hostel endnu.
Jeg kom foerst til kongressen loerdag eftermiddag, fordi jeg var syg. Det var en svaer beslutning at blive hjemme fredag, fordi jeg netop er blevet hos Intiwawa pga. kongressen, men da jeg ankom loerdag, var jeg utrolig glad for, at jeg var blevet. De var nemlig foerst gaaet til ro kort efter midnat, og saa var alle boernene ellers vaagnet kl. 5 om morgenen, og kl. 6 var der allerede gang i den foerste volleykamp. Da jeg ankom var der dog mere ro paa, og boernene var koncentrede om at dekorere bannere til deres grupper. Min gruppe var Flamencoerne, og de andre var bla. bjoerne, anacondaerne, hajer og lamaer. Eftermiddagen gik med at se boernene optraede med deres lokale danse og klaededragter, og det hele var smadderfint. Vi var dog allerede 1 1/2 time forsinkede i et meget presset program, saa frokosten blev indtaget kl. 18 i stedet for kl. 16.30 og derefter skulle der debateres boernerettigheder - kongressens tema. Boernene var bare utrolig lidt interesserede i at diskutere, og det var meget svaert for dem at koncentrere sig, hvilket jeg godt kunne forstaa, eftersom de havde vaeret i gang i mere end 12 timer.
Da det blev tid til at vise de praesentationer af rettighederne, som de havde lavet - det kunne fx vaere et teater, en historie eller en sketch, der fortalte om en af de ti boernerettigheder, var de yngste saa traette, at de faldt i soevn i deres stole. Der var flere, der bad om lov til at gaa i seng, men det kunne der ikke vaere tale om. Jeg syntes, det var utrolig synd, at de ikke fik lov, de yngste var som sagt 7 aar gamle, og havde vaeret oppe siden kl. 5 om morgenen. Det var desuden ogsaa frustrerende, fordi vi gentagne gange op til kongressen havde sagt, at programmet var alt for fyldt, men hver gang blev vi svaret, at det ikke var noget problem, det var gaaet fint sidste aar, og forsinkelser ville der ikke blive tale om. Efter praesentationerne var der aftensmad, talentshow og baal, men jeg var saa traet og stadig noget sloej, at jeg maatte gaa i seng. Aftenen endte med at slutte omkring midnat endnu engang.
Men saa kom soendag, dagen der reddede hele kongressen. Vi skulle nemlig paa stranden. Det var helt fantastisk at se, hvor meget boernene noed vandet, selvom det var koldt, og boelgerne var saa hoeje, at ingen dansk foraelder ville lade sit barn bade der. Boernene var dog ogsaa forsigtige nok til ikke at gaa for langt ud, og selv naar man bare soppede, kunne man sagtens blive overrasket af en boelge, der naaede en til livet. Det var skoent, og for en gangs skyld vejrede peruanerne luften, foer de satte deres planer igang. Der var nemlig ogsaa programsat en masse til stranden (boernene vil kede sig, som de sagde), men de blev udsat, og vi fik lov til bare at lege i ca to timer. Det var perfekt, foer boernene blev selvfoelgelig traette og kolde i vandet, saa efter et par timer var de helt klar til at lave noget andet. Legene paa stranden var en konkurrence mellem holdene, og legene var tilpas vilde, beskidte og vaade til stranden, hvilket var herligt. Los Flamencos blev nr 3 og vandt en flot chokolademedalje. Efter 5 timer paa stranden var alle godt traette, og vi skulle heller ikke andet end at afslutte kongressen med taler fra nogle af de aeldre boern, og derefter gik turen hjemad igen. Vi var hjemme omkring kl. 23 soendag aften, og boernene fra Salinas og Coporaque endte med at overnatte hos nogle af de peruanske volontoerer.
Det var dejligt at faa en sidste oplevelse sammen med boernene, inden jeg tog videre, og jeg haaber, at boernene bare havde det sjovt, og ikke oplevede al den frustration og forvirring der var i forbindelse med alt det organisatoriske.
Her er et link til en lille video om Intiwawa, der blev lavet op til kongressen.
http://www.youtube.com/watch?v=PcG2Jczdj6M
Ingen kommentarer:
Send en kommentar