Selvom vi nu er godt inde i det nye aar, mangler jeg stadig at berette lidt om julen hernede. For det foerste kan jeg sige, at det altsaa bare ikke er det samme at fejre jul i 25 graders varme og hoej sol! Hele "lyset vender tilbage"-delen behoever man ikke her, og plastictraeer og daarlige udgaver af amerikanske julesange forpester mere end de pynter.
I EcoTruly var der blevet lagt op til, at vi skulle fejre julen sammen med god mad, sang, dans og gaver. Altsaa ikke saa forskelligt fra, hvad jeg kendte hjemme i Danmark. Jeg stod for desserten, som selvfoelige skulle vaere risalamande. Vi var et par frivillige og et par af de faste beboere, der var blevet opfordret til at lave en plan, for hvad der skulle ordnes og saa ellers bare uddelegere og arrangere alt det, vi ville.
Juleaften stod jeg meget tidligt op for at tage i morgentempel sammen med Sian, en af de andre piger. Vi mente, at det nok kunne goere det ud for en julegudstjeneste, og desuden taenkte vi, at vi nok hellere maatte opleve templet kl. 4.30 mindst en gang, mens vi var her. Det foeltes dog som MEGET tidligt, da vaekkeuret ringede, og vi tumlede traette til templet. Vi sad laenge som de eneste i templet, hvilket paa den ene side var dejligt, da jeg bare kunne sidde og nyde stearinlysene, der bragte mig ret meget i julestemning, men paa den anden side var det ogsaa en smule skuffende, at ingen af de "gudshengivne" moedte op. Desuden vidste vi ikke, hvad man goer i templet om morgenen, saa vi var lige ved at gaa tilbage i seng, da to andre moedte op og overtog ledelsen. Det var en fin oplevelse i templet, men jeg har nu siden valgt at sove lidt laengere.
Efter morgenmad og yoga gik Sian, Draupadi (fra Tyskland) og jeg i gang i bageriet. Draupadi bagte smaakager til os alle sammen og Sian og jeg lavede risalamande. Det gik smaddergodt med risalamanden, og resultatet blev naesten som i Danmark. Eftermiddagen forloeb ellers utrolig roligt, EcoTrulyPark var aaben som saedvanlig, men der kom ikke rigtig nogle gaester. Middagen skulle starte ca kl. 20 efter templet, saa der var tid til at indhente lidt af nattens manglende soevn.
Sian og jeg syntes dog, at stemningen var noget sloev sidst paa eftermiddagen, og da kl. naermede sig 20 var der ikke et oeje at se i parken. Kl. 21 var der stadig ikke sket noget, og jeg var saa traet, at jeg mest af alt bare havde lyst til at gaa i seng. Heldigvis var Sian lidt mere energisk, saa hun fik vaekket et par sloeve sydamerikanere og bad dem om at faa lavet et baal. I loebet af en lille time var der baal, folk begyndte at moede op, og buffeten var ogsaa naesten klar. Det var virkelig godt, at jeg havde lavet risalamande, for der var ikke rigtig nogen, der havde taget sig af hovedretten, saa dessertsiden af bordet var dominerende.
Da folk endelig kom og gik i gang med at fejre jul, blev det hele faktisk smaddergodt. Der var blevet lavet et lille alter med alt hvad Krishna kunne oenske sig, og midt i det hele var der i dagens anledning stillet et portraet af Jesus. Vi sang og dansede rundt om baalet i stedet for traeet, og der blev chantet "Hare X-mas" og "Jesus Krishna" til den store guldmedalje.
Julemanden kom ogsaa paa besoeg, og da alle inden havde bidraget med en gave hver, var der en gave til alle.
Og heldigvis kunne de lide risalamanden - og aldrig i mit liv har jeg set saa intens en jagt paa mandlen. Der blev gaaet meget op i det, der var endda en, der tog sin lommelygte til hjaelp og gennemlyste hele sin portion mens han varsomt spiste smaa bidder.
Det hele endte med at vare til langt ud paa natten, og jeg gik i seng fuldt juletilfreds.
Nytaarsaften var en aften i turisternes tegn, da der kom mere end 100 besoegende fra Lima til et todages program. Det betoed, at der var en masse arbejde for os andre, og jeg arbejdede ca 25 timer i den weekend. Der var dog lige tid til at springe ned fra en stol og sige godt nytaar, men det var saa ogsaa ca den festivitas, der var for mig.
Nu er det snart min sidste dag i denne omgang, da jeg paa fredag tager til Lima for at moedes med Kaare. Jeg glaeder mig rigtig meget til at spaende rygsaekken paa og drage paa eventyr. Vi rejser op langs Perus nordkyst, og skal forhaabentlig baade se kyst og jungle, samt en hel masse ruiner. Det bliver skoent at faa besoeg fra Danmark.
