Astma i Arequipa

Den sidste uge har jeg vaeret til spansk fire timer hver dag, hvilket er noget haardere end man tror, og samtidig er jeg flyttet ned til Intiwawa og er startet med volontoerarbejdet, saa jeg har haft nok at se til.

I dag har jeg vaeret i San Isidro, som er den landsby, vi primaert arbejder i, sammen med otte andre volontoerer og en medicinstuderende for at lave en kampagne om astma, der er et stort problem her, fordi der er enormt meget stoev og luftforurening. Ud over det arbejder naesten alle foraeldrene i San Isidro med at producere mursten og boernene hjaelper til fra de er en 8-10 aar gamle, og det er heller ikke ligefrem noget, der er godt for luftvejene. Christian, den medicinstuderende, loed til at have godt styr paa, hvad der skulle ske, men da vi kom til landsbyen kl. 9 i morges, var der ikke et oeje, saa efter at have ventet i fyrre minutter sendte vi en gruppe ud for at lede efter boernene, og vi endte da ogsaa med at have en 17 boern til tjek. Det foregik paa den maade, at de skulle loebe i nogle minutter, hvorefter de skulle puste i en maaler, saa loebe igen, puste, slappe af, puste, slappe af, puste osv. Efter noget tid fik de astmamedicin og saa skulle de igen slappe af, puste, slappe af osv. Alt i alt tog det omkring en time at tjekke en gruppe med fem boern. Og rigtig mange af dem havde astma! I min gruppe havde fire ud af fem boern astma, og den sidste laa lige paa vippen - faktisk ville hun have haft astma i Danmark, men graensen her er lidt hoejere.
Hvad Christian har taenkt sig at goere videre, er noget spaendende, for nu har vi saa konstateret, at rigtig mange af boernene har astma, men han ved ikke, hvordan de skal faa medicin. Og hvis de faar medicin, betyder det, at deres foraeldre skal give dem medicinen hver dag, og at de skal passe paa den, og det er noget af et projekt for dem. Men boernene var soede, og de foraeldre, der var der, virkede ogsaa rimelig interesserede.

Det tager ca. en time at komme fra vores lejlighed til San Isidro, og det foregaar med bus. Bussen er, som jeg tidligere har fortalt, et helt eventyr i sig selv, og hvis man er heldig, kommer man med en bus, hvor man staarsaataet. I dag havde jeg ellers lige faaet skaffet mig et saede, men da der steg to kvinder med smaaboern paa, rejste Amy (en anden fra Intiwawa) og jeg os. Det blev jeg nu ogsaa noget glad for, da den ene lille pige kastede op ud over saedet 10 min senere. Selvom en time haengende i en metalstang i loftet kan lyde som lang tid, er busturen egentlig ret hyggelig synes jeg. Det er saadan, de fleste peruanere rejser, og saa er det billigt - San Isidro t/r koster ca. 3 kroner.

Lige nu er vi 10 volontoerer, der hjaelper i boernehaven, med engelskundervisning, computerundervisning, lektielaesning og eftermiddagshygge i San Isidro. Derudover er der hver weekend et par stykker, der tager til byerne Salinas og Corporaque, for at give undervisning der. Vi bor i en lejlighed i bydelen Yanahuara ca 10 min fra Arequipas centrum. Det er smadderhyggeligt, selvom det er noget trangt, og udlejeren presser citronen saa meget som han kan - fx har han aendret lejen fra at gaelde et vaerelse, til at gaelde en seng. Men jeg hygger mig, og synes det er dejligt at bo sammen med de andre. Og saa glaeder jeg mig rigtig meget til at komme igang med arbejdet for alvor, da det lige nu er paa halvt blus pga mine spansktimer.