Minemesse og mineralbade

Arequipa har i denne uge vaeret vaert for en kaempe minemesse, og da David arbejder som elektronikingenioer (eller noget i den retning) og Carina har laest geologi, skulle vi selvfoelgelig af sted. Jeg har aldrig overvejet, hvor stor mineindustrien er, da det ikke er specielt aktuelt i Danmark - det behoever jeg nok ikke forklare naermere for jer, men David og Carina var begge meget overraskede over det. Men mineindustrien er altsaa KAEMPEstor! Og jeg fik kenskab til firmaer som Perumin, ABB, Consorcio SyC og mange andre, og saa fik jeg selvfoelgelig skrabet en masse kuglepenne og bolsjer til mig, det hoerer sig jo til paa en messe. Noget andet, der i hvert fald ogsaa hoerte sig til paa messen i Peru var alle de smaekre latinodamer, der reklamerede for alle firmaerne. Det virkede til, at mange af forretningsmaendene var mere interesserede i at faa taget billeder sammen med pigerne, end i at skaffe viden om mineindustrien. Maaske vidste de ligesaa lidt om miner, som jeg gjorde. Men uvidenheden var der heldigvis raad for, ogsaa for de peruanere, der ikke kom til messen, for jeg spottede ogsaa en tv-reporter. Han gik meget op i at filme pigerne, der saa skulle sige et eller andet kloegtigt om miner, og der tror jeg helt aerligt, at de lidt mindre koenne folk, der stod inde i deres boder, vidste lidt mere. Det eneste, jeg kendte til paa messen, var Fenix 5 - den kapsel, der bragte de chilenske minearbejdere tilbage til jordoverfladen igen. Der var japansk fotohysteristemning foran kapslen, og man skulle da vaere et skarn, hvis man ikke fik taget et billede der. Det syntes David i hvert fald, saa jeg er blevet foreviget foran den. Billedet ligger desvaerre paa Davids kamera, og jeg maa indroemme, at jeg ikke er vildt ivrig efter at faa fat paa det, saa I maa noejes med et par billeder af udsigten, her hvor jeg bor.



Vulkanen Chachani

El Misti

Rosario II, Cerro Colorade - gaden jeg bor paa

OG - Davids hus



I dag var David og jeg paa tur. Vi besoegte en alpacabutik med tilhoerende museum, hvor man baade kunne se lama og alpaca (vicuña og guanaco er to vilde og sjaeldne arter) og se to peruanske kvinde vaeve smukke tekstiler. Det var et rigtig fint lille museum, og jeg kunne koebe mig fattig i peruansk uld. Det er nu ogsaa ret let, da et toerklaede af vicuñauld, der regnes for den fineste uld i verden, koster over 6000 kr. Alpaca er noget billigere, men man slipper alligevel nemt 800 kr for en troeje. I hvert fald hvis man koeber et af de smarte maerker. Vi var ogsaa uden for Arequipa i en landsby, der hedder Yura. Yura er kendt for sine mineralske bade, der er godt mod alt fra muskelsmerter til barnloeshed. Der er tre forskellige indendoers bassiner, og vandet, der kommer direkte fra bjergene , er ca 25 grader varmt. Der er basis for serioes konkurrence til Blue Lagoon, i det en billet til disse bassiner koster mellem 2 og 5 sol - det svarer til mellem 4 og 10 kr. Derudover har Yura ogsaa dejlig natur at byde paa, og det var et yndet udflugtsted for de lokale. I morgen skal vi besoege Davids morbror og hans kone, der bor i Arequipa, og det glaeder jeg mig til.

David foran et af de mineralske bade

Mig eller Danish Princess, som David siger, i Yura-idyl