Og vores sidste uge paa farten, for om allerede en uge skal vi vaere i Buenos Aires, hvor fem dages byliv afslutter vores faelles tur. Men lige nu holder vi ferie i naturskoenne omgivelser, og vi har faaet luftet vores telt, som har tjent os godt - og soerget for, vi ikke bragte sysaet forgaeves hertil. Nu er teltet dog pakket sammen, for vejrudsigten lover regnvejr i nat.
Vi rejste fra Salta til Cafayate loerdag i paaskeferien, hvilket betoed, at der var mange biler paa vejene, men ogsaa, at de fleste af dem var fyldt op med familier, og der derfor ikke var plads til et par traette tomlere. Det tog os 12 timer at rejse de knap 200 km til Cafayate, men solen skinnede mens vi ventede, og endelig, efter to korte lift, der var endt i ingenting, blev vi samlet op af et soedt aegtepar, der kunne koere os hele vejen, mens de oeste ud af deres Argentinatips.
Da vi kom til Cafayate, blev vi en smule overvaeldede over paasketravlheden - folk stod i koe paa turistkontoret, for at finde steder at bo, og da parret foran mig fik et "vores sidste vaerelse" til 450 (560 kr ca) pesos, krydsede jeg fingre for, at den campingplads, vi ikke havde kunnet finde foer, fandtes et andet sted. Det gjorde den heldigvis, og efter at have slaaet telt op i moerke, glaedede vi os naeste morgen over at finde ud af, at vi havde faaet masser af skyggeplads.
De eneste planer vi havde i Cafayate, var at drikke vin og slappe af, og da bodegaerne - det er stedet, de fremstiller vin, og hvor man ogsaa kan smage dem - havde lukket baade loerdag og soendag, kunne vi bruge de to foerste dage paa at slappe af med god samvittighed. Vi spiste is fra det lokale "heladeria", der bl.a. fremstillede skoen hvidvinssorbet, og om aftenen grillede Lau store boeffer til os. Mandag tog vi saa paa vintur, og vi besoegte en oekologisk af slagsen, der fremstillede fremragende vin, og et andet sted fik vi stor rundvisning og fik set hele processen fra drue til flaske. Det var rigtig hyggeligt at gaa rundt og smage paa vin, selvom det nogle af stederne virkede til, at de var en smule traette af turister, hvilket ogsaa var forstaaeligt nok efter paasken. 2. paaskedag er ikke en helligdag i Argentina, saa vi var naermest de eneste tilbage mandag, og vi fik en fornemmelse af, hvordan Cafayate ser ud til hverdag, og vi opdagede flere restauranter, der pludselig var en smule billigere.
Nu er vi rejst videre mod Iguazu, men inden vi skal se paa vandfald, har vi taget et stop i den lille landsby San Ignacio. Her er der ruiner fra jesuitterne samt masser af smuk natur. Vi skulle have vaeret paa en smuttur til Paraguay i dag, da de et par endnu mere imponerende ruiner end dem i San Ignacio, men da baaden, der skulle have transporteret os over floden til Paraguay, var gaaet i stykker, maatte vi finde paa noget andet, saa i stedet lejede vi et par cykler og cyklede ud i en naerliggende nationalpark. Her var der helt utrolig flot udsigt over flod og skov, og da vi naermest er i troperne, er det et meget anderledes landskab og bevoksning, end vi har vaeret vant til fra Nordvestargentina. En smule historie, blev der ogsaa plads til, da resterne af Martin Bormans hus ligger midt i parken.
I morgen regner vi med at skulle se ruiner og paa matefabrik. Mate er argentinas nationaldrik - en urtete, der drikkes fra et saerligt krus til formaalet og med sugeroer. Det er et meget staerkt socialt ritual hernede ogsaa, og naermest alle unge eller voksne argentinere render rundt med deres matekrus og termokande. Saadan et krus, har der staaet i en vindueskarm hjemme paa Sdr. Villavej hele min barndom, og nu har jeg endelig set det i funktion, samt afproevet, at det er okay at drikke varm te gennem et sugeroer. Saa til slut en lille hilsen til far - hvis du savner mate, saa kan jeg stadig naa at koebe noget med hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar