Arequipa

"Bolivar - Centro! Bolivar - Centro" En kvinde af ubestemmelig alder haenger halvvejs ud af den aabne doer og raaber med rusten stemme bussens retningen, og saa gaelder det ellers bare om at hoppe ind saa snart farten bliver sat ned. Bussen er en gammel blikspand, hvor man helst ikke skal holde alt for godt fast i haandtagene, da de risikerer at falde af. Hun soerger med bestemt mine for, at folk baade kommer ind og ud af bussen, og naar man foerst er inde, gaelder det om hurtigst muligt at faa sat sig, for det varer ikke mange sekunder, foer bussen droener videre ud i trafikken. Jeg er paa vej ind til Plaza de Armas sammen med Carina, som jeg bor hos lige nu. Mens bussen bumler af sted sidder jeg og suger stemningen til mig. En europaeisk forretningsmand traeder ind i bussen og maa dukke nakken noget, for at klemme sig ind ad doeren. Det griner jeg lidt af for mig selv, indtil vi skal af lidt laengere henne af vejen. Da jeg rejser mig, gaar det nemlig op for mig, at jeg er et hoved hoejere end de fleste i bussen, og kun et par centimeter fra at stoede hovedet mod loftet. Bustransporten er hektisk for en nybegynder, men jeg glaeder mig til at faa det ind under huden, da dette ordnede kaos ogsaa er ret charmerende.

Jeg ankom til Arequipa torsdag formiddag efter en 16 timers lang bustur fra Lima. Bussen var en "VIP - relax" bus, og saederne mindede om smaa laenestole. Det eneste minus var dog, at mit saede ikke kunne laegges ned, saa turen var ikke helt saa komfortabel, som den kunne have vaeret. Men ellers gik alt efter planen, og i Arequipa skinnede solen fra en skyfri himmel og temperaturen var paa den gode side af de 20 grader - og det er vel og maerke stadig vinter i deres kalender. Eftermiddagen blev brugt til afslapning, da jeg lige skulle have tid til at vaenne mig til hoejden. Byen ligger ca i 2400 m hoejde, det svinger lidt alt efter hvem man spoerger, og det kunne godt lige maerkes. Aftenen brugte jeg som sagt sammen med Carina i Arequipas centrum, og det var min foerste tur paa spansk. Det vil sige, Carina taler ikke engelsk, saa hun talte spansk, mens jeg forsoegte at forstaa og sige en smule, og det gik egentlig overraskende godt synes jeg. Det hjalp nok ogsaa, at jeg havde laest om Arequipa i guideboegerne, og at samtaleemnerne var meget konkrete, men ikke desto mindre syntes jeg faktisk, at jeg forstod hvad hun ville fortaelle mig, og det lykkedes ogsaa mig, at faa formidlet en lille smule. Arequipas centrum er utrolig smukt. Byen bliver ogsaa kaldt "la ciudad blanca" - den hvide by, da alle bygningerne er bygget i en hvid vulkansk stenart, der hedder sillar. Det ser utrolig flot ud med aftenens gadebelysning mod de hvide mure - alle bygningerne lyser naermest op. I maa have billeder til gode, da jeg stadig boevler med at faa det til at fungere.
Paa mandag skal jeg starte i sprogskole, og det glaeder jeg mig rigtig meget til. Indtil da har jeg ingen planer, saa jeg maa bare vente og se, hvad weekenden byder paa.