Saa maa det vaere tid til en lille opdatering her fra Peru. Jeg er flyttet i kloster - dog ikke et kristent et af slagsens, men en vaskeaegte indisk ashram i Peru. Et tempel til aere for Hare Krishna.
Eco Truly Park, som vidunderet hedder, ligger 150 km nord for Lima som en lille groen oase med bjerge af sand i baggrunden og Stillehavet lige uden for hoveddoeren. Her bor jeg i noget, der mest af alt ligner et stort sandslot, sammen med andre frivillige og saa "los devotes", altsaa dem, der for en kortere eller laengere periode er her for at komme naermere Krishna gennem boen og arbejde.
Her leves isaer efter de fire vigtigste regler:
1. Spis hverken koed, fisk eller aeg
2. Dyrk ikke forbudt sex (hvilket betyder al sex der ikke er til for reproduktion)
3. Forgift ikke kroppen med alkohol og stoffer (herunder ogsaa koffein og tein)
4. Spil ikke spil, der indebaerer penge
Dagen starter med tempel kl. 4.30 for de morgenfriske. Dem er der ikke mange af her, og da vi ikke er Indien, er reglerne ikke saa strikse. Jeg sover laenge og staar op foerst op til yoga kl. 7.00 hver morgen. Inden man skal svede under halvanden times benhaard yoga skal baade kroppen, sjaelen og sindet vaekkes med et koldt brusebad, hvilket jeg faktisk har vaennet mig saa meget til, at jeg naesten er begyndt at nyde det. Men kun naesten.
Efter morgenmaden, der for det meste bestaar af en masse frisk frugt, gaar dagens arbejde igang. Som frivillig skal man arbejde mindst 4 timer hver dag. Jeg er ved at saette vores hospedaje i stand, altsaa de vaerelser, der bliver lejet ud til isaer folk fra Lima, der skal paa forlaenget afslapningsweekend. Alle vaerelser skal saettes i stand inden nytaar, hvor Eco Truly Park er vaert for en stor fest.
Eftermiddagene kan vi bruge som vi har lyst, saa jeg nyder haven, slapper af, leger paa stranden, oever spansk, eller hvad man nu ellers lige kan finde paa.
Hver aften kl. 19 er der igen tempeltid, hvilket jeg nyder meget. Vi har vores eget smukke tempel, hvor der hver aften bliver sunget og laest fra Baghavad-Gita - deres svar paa Biblen. Jeg maa indroemme, at jeg paa ingen maade har lyst til at slaa mig ned her som fastboende. Der er mange fine ting i deres religion, men den er ogsaa meget streng - der er utrolig mange regler for hvad man fx maa og ikke maa spise. Regler, som jeg synes, blot goer livet mere besvaerligt. Desuden har jeg det ogsaa lidt maerkeligt med, at Gud staar paa et alter og skal klaedes paa, bades, mades og puttes hver dag. Men ingen tvinger dig til at tage troen til dig, saa jeg nyder bare de dejlige sange og lytter til historierne.
Ingen her er for fanatiske til at droppe juleaften, saa vi skal holde en stor fest med mad, gaver, sang, dans, historier og hvad vi nu ellers finder paa. Julestemningen ligger for midt vedkommende godt pakket ned i rygsaekken - det foeles bare ikke rigtigt med hoej sol og groenne traeer. Men naar den alligevel rammer mig sammen med en utrolig konfekttrang, gaar jeg ud i haven og dulmer lysten med store roede, soede, solmodne jordbaer.
For at bringe lidt drama til fortaellingen, kan jeg berette, at jeg nu har oplevet mit foerste jordskaelv. I nat vaagnede jeg ved at hele mit vaerelse gyngede, og det tog mig et par sekunder at fatte, hvad det egentlig var, der skete. Skaelvet varede ikke mere end et par minutter, og da jeg er totalt uerfaren naar det kommer til jordskaelv, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle forvente, om det var et jordskaelv, eller bare rystelser, som der var mange af i Arequipa. Min vaerelseskammerat, der som 7 aarig stod alene i doerkarmen under et stort jordskaelv i Californien, kunne fortaelle mig, at dette var et jordskaelv, og at vi nok skulle forvente nogle efterskaelv ogsaa. Det var heldigvis ikke kun jordskaelvsjomfruen her, der var lidt nervoes, saa vi stod op og sluttede os til et par andre i natten og lyttede til radioen. Vi var nemlig ret interesserede i, om skaelvet kom fra havet eller jorden. En flodboelge her, selv en lille en, ville vaere meget vaerre end et jordskaelv. Epicenteret var 30 km ud for Limas kyst, men da vi efter en times radiolytning, og en gaatur til det naermeste fjernsyn hos vores koekkendame, havde set flere reklamer for juleindkoeb end tsunamiadvarsler, blev vi enige om, at vi nok godt kunne gaa i seng igen. Her til morgen kunne vi konstatere, at en vase var eneste omkomne. Jeg er hel og rolig, med en ny oplevelse i bagagen. Skaelvet maalte 4,8 og var dermed ikke noget at prale af hernede, men for en nybegynder, behoevede det bestemt ikke vaere stoerre.
I kan se billeder af min lille hellige boble paa ecotrulypark.blogspot.com.